Den retoriske analyse

I gymnasiet centrerer den retoriske analyse (eller argumentationsanalysen) sig om række forskellige værktøjer. Helt centralt står de tre klassiske appelformer, […]

Image
Christian Bæk Lindtoft 10-06-2015
Image

I gymnasiet centrerer den retoriske analyse (eller argumentationsanalysen) sig om række forskellige værktøjer. Helt centralt står de tre klassiske appelformer, logos, etos og patos, som finder sit ophav hos filosoffen Aristoteles (384-322 f.Kr.) i det antikke Grækenland. Fælles for disse tre appelformer er, at de udtrykker forskellige måder, hvorpå afsenderen af en tekst eller en tale kan søge opbakning til sine budskaber. Derudover kan analysen fokusere på, hvorledes der rent teknisk føres argumentation. Til dette anvendes ofte de tre hovedelementer i den engelske filosof Stephen Toulmins (1922-2009) argumentationsmodel – påstand, belæg og hjemmel. Nogle anvender den romerske politiker, filosof og retoriker Ciceros (106-43 f.Kr.) pentagram, der beskæftiger sig med forbindelserne mellem fem grundlæggende elementer i en tale – afsender, modtager, emne, omstændigheder og sprog.

De tre appelformer

Når du skal foretage en retorisk analyse af en tale eller en tekst, er det vigtigt at kunne gennemskue, hvilke virkemidler afsenderen benytter sig af. Der er forskel på, om afsenderen forsøger at appellere til modtagernes logisk-rationelle forstand, forsøger at iscenesætte sin egen troværdighed og legitimitet eller forsøger at frembringe en følelsesmæssig reaktion blandt læserne eller tilhørerne.

Logos

Når afsenderen henviser til tal, statistik og fakta for at underbygge en pointe, er det oftest udtryk for, at afsenderen forsøger at appellere til modtagernes logos. Hyppigt oplever man politikere anvende logos til at skabe opbakning til en politisk vision. Et eksempel kan være, hvis en politiker siger, at tal viser, at karaktererne i folkeskolerne er faldet siden folkeskolereformen i 2013. Det er ikke sikkert, der er en direkte sammenhæng, og det er en vigtig pointe i forhold til anvendelsen af logos. Afsenderen kan sjældent etablere en tilstand af sandhed om sit udsagn, men man forsøger typisk at skabe en stærk tilstand af sandsynlighed. Et fald i karaktergennemsnit kunne skyldes mange andre ting.

Etos

Etos anvendes retorisk som en metode til at skabe tillid og troværdighed omkring afsenderens karakter. Den personlige etos er ofte noget, som afsenderen besidder i kraft af sin position. En statsleder vil for eksempel besidde etos i kraft af det ansvar, der følger med det tunge embede, men troværdighed kan også etableres direkte gennem retoriske greb. For eksempel kan en politiker som afsender forsøge at fremstå redelig og moralsk ’korrekt’ ved at afholde sig fra at svare igen på hård kritik ved at tilsvine sine politiske modstandere. Derudover kan man som afsender forsøge at skabe troværdighed ved at sætte sig selv i forbindelse med bredt anerkendte og højt troværdige eksperter. For eksempel kan en afsender henvise til antikke filosoffer eller forskere indenfor det felt, der tales eller skrives om.

Patos

Patos er et retorisk greb, der appellerer til modtagernes kortvarige og stærke følelser, f.eks. vrede, frygt, medlidenhed, samvittighed, had eller sorg. Hvis en politiker forsøger at argumentere for, at man skal tage imod flere flygtninge, kan patos anvendes ved at tale direkte til modtagernes samvittighed, f.eks. gennem brug af formuleringer som ”tusindvis af bådflygtninge drukner hver dag i Middelhavet” eller ”vi er nødt til at hjælpe de mennesker, der er på flugt fra krig og ødelæggelse”. Således kan man som afsender søge opbakning blandt modtagerne ved at påvirke deres følelser og tale til deres etik. Dog kan patos også anvendes med omvendt følelsesmæssigt fortegn. For eksempel kan der appelleres til modtagernes vrede ved at italesætte dem som en gruppe, der er blevet uretfærdigt behandlet.

Pas på med generaliseringer

Det er vigtigt aldrig bare at sige om en tekst eller tale, at der benyttes etos, patos og logos – det gør der i næsten alle tekster og taler. Det væsentlige er at vise, at du kan skelne præcist mellem de tre appelformer og vurdere, hvilken af de tre der dominerer de andre. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at argumentationen ikke altid kun appellerer til eksempelvis modtagernes logos. Der kan være tale om, at argumentationen rummer flere aspekter og dermed overskrider grænserne mellem de tre appelformer.

Stephen Toulmins argumentationsmodel

Toulmins argumentationsmodel består som nævnt af tre hovedelementer. Det drejer sig om henholdsvis påstand, belæg og hjemmel. Når du foretager en argumentationsanalyse er afsenderens synspunkt det helt centrale, og det er mere eller mindre det, der i Toulmins model er oversat til ’påstand’. Afsenderen ønsker tilslutning til sin påstand, hvilket gøres ved at henvise til et stærkt belæg, der kan understøtte påstanden.

Eksempel:

Et eksempel på et argument, der består af en påstand og et belæg kan være følgende: ”Der skal være flere mere gruppearbejde i danskundervisningen. Eleverne lærer mere ved at samarbejde”. Der fremføres her et synspunkt – altså en påstand – om, at der bør være mere gruppearbejde. Belægget er, at læringen kan øges gennem gruppearbejde. Men belægget kan ifølge Toulmin ikke alene understøtte påstanden – der er brug for en grundlæggende hjemmel. En slags samfundsnorm, der legitimerer påstanden, fordi de fleste kan blive enige om dens gyldighed. I dette tilfælde kan man sige, at hjemmelen er, at man skal lære noget i danskundervisningen – det kan alle blive enige om. Når du foretager en argumentationsanalyse, er det vigtigt at holde øje med disse tre argumentationselementer. Er de alle til stede, eller fremsættes der påstande uden hjemmel og uden belæg?

Ciceros pentagram

Dette værktøj er et af de mest grundlæggende, og er det svært at komme i gang med din retoriske analyse, kan det være en god idé at starte med pentagrammet. Det kan både fungere som et analyseredskab og som et redskab til at skabe en sammenhængende tale eller tekst til et publikum. Der er fem gensidigt afhængige punkter, du skal komme ind på, når du bruger pentagrammet. For det første skal du finde ud af, hvem afsenderen er. Det er ofte åbenlyst, f.eks. Helle Thorning-Schmidt eller Martin Luther King.

Modtageren

Derefter skal du finde ud af, hvem talen eller teksten henvender sig til. Hvem er modtagerne? Det er ikke altid lige let at afgøre, og det kan somme tider diskuteres. Er der tale om statsministerens nytårstale, henvender afsenderen sig til hele Danmarks befolkning. Er der derimod tale om Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale, er der et mere snævert publikum, nemlig de tilstedeværende, der oftest repræsenterer det, man kan kalde den ”gamle” arbejderklasse.

Emnet

Dernæst er det vigtigt, at finde frem til emnet, hvorfor du ganske enkelt skal spørge dig selv, hvad der tales om. I forhold til omstændighederne er der flere ting, der er relevante at være opmærksom på. For det første de fysiske omstændigheder – hvor holdes talen, og har det nogen betydning for dens indhold? For det andet er de historiske rammer væsentlige. Blev talen holdt kort efter finanskrisen var brudt ud? Blev den holdt i kølvandet på angrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København? Er talen en reaktion på noget væsentligt, der er sket i samfundet? Det er vigtigt for at kunne sætte talens budskaber i perspektiv. Til sidst er det vigtigt at kunne afkode sproget. Er der nogle bestemte ting ved afsenderens sprogbrug, der er interessante? Bruges der fagudtryk eller indforståede formuleringer, som kan skabe en følelse af nærhed og samhørighed mellem afsender og modtager? Tales der skarpt og irettesættende eller rummer sproget en stor imødekommenhed?

Ciceros-pentagramCiceros pentagram. Kilde: Undervisningsministeriet.

Brug de redskaber du er blevet undervist i at bruge

De ovenstående værktøjer kan alle bruges til at foretage en retorisk argumentationsanalyse. Dog er det ikke på alle gymnasier, der undervises i samtlige. Derfor er det vigtigt, at du ikke anvender f.eks. Ciceros pentagram, hvis ikke det er blevet gennemgået i din undervisning. Du kan læse mere om de forskellige værktøjer på nedenstående links.

Kilder:

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/Laaste%20mapper/PDF09/AVU/Fagenes%20sider/Formidling/091103_ciceros_pentagram_formidling.pdf

http://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=176

http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1181

Del artiklen

  1. Avatar john siger:

    tak for hjælpen

Skriv et svar

Du vil måske også synes om