Læring og forestilling – her er 5 udbredte myter om indlæring

5 myter om læring Myter om læring er der nok af – men hvilke er der rent faktisk grobund for […]

Image
Jonas Larsen 31-10-2017
Image

5 myter om læring

Myter om læring er der nok af – men hvilke er der rent faktisk grobund for at påstå? Vi giver her 5 myter, som du ikke skal lade dig skræmme af, når det kommer til læring og koncentration!

1) For meget TV kan give indlærings- og koncentrationsproblemer

Det er en udbredt myte, at man skulle få indlæringsbesvær og koncentrationsproblemer af at se meget TV eller spille meget computer. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt man bliver klogere eller dummere af det indhold, man ser på TV, men det er en anden diskussion.

2) Man kan lære mens man sover

I folkemunde snakker man nogle gange om, at man kan lære mens man sover. Især når det kommer til babyer. Det er dog forkert, både når det kommer til voksne og børn. Størstedelen af forsøg viser, at man ikke kan indlære noget mens man sover.

3) Unge mennesker læser ikke længere bøger

Det er egentlig korrekt nok at bøger i højere grad er i udfasning. Men unge mennesker læser faktisk ikke mindre. En større undersøgelse har vist, at unge stadig læser lige så meget som før, det sker bare gennem andre former for kilder: Videoer, internetsider osv.

4) Computerspil skaber kun mere vold og ikke læring

Dette er en af de største myter på listen. Det har i mange år været diskuteret, hvorvidt børn og unge selv bliver mere voldelige af at se og udføre voldelige handlinger i spil. Forskningen har dog vist, at det nærmere har modsatte effekt. Faktisk har forskning vist, at computerspil kan hjælpe på indlæring og øge interessen for emner, som eleverne ellers synes var kedelige. Dette kan du læse meget mere om i vores tidligere blogindlæg om spilbaseret læring – det ligger lige her.

5) Vi tænker klarest under pres

Forkert. Ingen mennesker tænker bedst under pres. Der er nogle mennesker, der er bedre til at tage beslutninger under pres, men de beslutninger bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man er under pres. Et forsøg har vist, at når individer skulle foretage valg, så foretog de mest logiske valg, når de ikke var under tidspres – mens de var hurtigere til at tage beslutninger under tidspres.

Del artiklen

Skriv et svar

Du vil måske også synes om