Sådan skriver du en god opgave

Hvordan opbygges en opgaven? Det kan være svært at give en hel specifik opskrift på dette. Forskellige fag kræver forskelligt […]

Image
Rie Rasmussen 14-06-2016
Image

Hvordan opbygges en opgaven? Det kan være svært at give en hel specifik opskrift på dette. Forskellige fag kræver forskelligt indhold, og derfor også forskellige typer af opbygning. Dette vil derfor blot være en skitse.

Den gode opgave: Indledning

En god ide er at starte med at beslutte sig for hvordan du vil indlede din opgave. En indledning behøver ikke nødvendigvis at være tør og kedelig. Hvis vi forestiller os at du har valgt at skrive om havenissernes historie. Her kunne indledningen eksempelvis være en beskrivelse af, hvordan havenisser i dag er en naturlig del af mange haver. Der kunne ydermere skrive om hvordan vi opfatter dem i dag. Denne indledning kan herefter lede op til din problemformulering. Her kan der måske spørges ind til havenissens skiftende betydning op gennem tide

Den gode opgave: Metode

Hvilken metode vil du benytte? Kravet om et metodeafsnit er ofte noget man først vil støde på senere i sin uddannelse. Det kan lyde meget vanskeligt og det er ikke sikkert at det forventes af dig. Men i virkeligheden er et metodeafsnit blot en gennemgang af det du vil gøre i din opgave. Her forklarer du altså hvilken fremgangsmåde du vil benytte og hvilke emner du vil præsentere. Det er også her du gør opmærksom på hvilken litteratur du har valgt at bruge, og hvorfor du har valgt netop denne litteratur. Hvis du bruger en bestemt teori eller benytter bestemte begreber, kan det også nævnes her. Du kan her også forklare teori eller begreb, så din læser ved hvad der er tale om. På en måde kan man sige at metodeafsnittet er en lang indledning til din opgave. Den har til formål at give din læser en bedre forståelse for, hvad det er du har tænkt dig at skrive om og hvordan du vil gøre det.

Som en bonus kan du selv bruge dette afsnit til at orientere dig. Ved at skrive hvordan du vil bevæge dig gennem opgaven, giver du dig selv en ramme for dit arbejde. Dette betyder ikke at rammen ikke kan brydes, hvis det skulle blive nødvendigt! Du kan altid gå tilbage og ændre det du har skrevet.

Den gode opgave: Analyse

Den analyserende del af opgaven kan have meget forskellig karakter, alt efter hvilket fag du beskæftiger dig med. Ens for alle er at du kun skal udvælge det mest relevante og gå i dybden med dette. Selvfølgelig må du gerne vise at du har tilegnet dig meget forskellig og bred viden, hvis det er af relevans for din problemformulerings besvarelse. Pas dog på at du ikke begynder at bevæge dig for langt væk fra det der er vigtigt for din besvarelse af problemformuleringen. Sørg for at holde dig analyserende og på afstand af emnet. Med dette mener jeg, at du bør underbygge dine udtalelser med faglig viden og ikke blot skrive hvad du selv tror er det rigtige, eller hvordan du selv mener at dette kan have betydning. Gem i stedet dette til den diskuterende del af opgaven.

Den gode opgave: Diskussion

Du har nu redegjort for de forskellige synspunkter i de forskellige tekster. Eller du har gennemanalyseret et specifikt værk, ved hjælp ad de faglige værktøjer som du har med dig fra undervisning og læsning af litteratur. I din diskussion kan du tillade dig at komme med egne standpunkter i forhold til emnet, og give egne holdninger til kende. Husk dog stadig at støtte dig op af din faglige viden og det du har gennemgået i din analyse. Du kan ikke skrive at alle mennesker i dag synes at havenisser er smukke, bare fordi at du syntes det hænger sådan sammen. Hvis du vil skrive at alle mennesker i dag syntes at havenisser er smukke, så må du også kunne underbygge dette med saglig viden og henvise til de steder hvor du har den viden fra.

Den gode opgave: Konklusion

Det vigtigste at huske i forhold til en konklusion er at du ikke må inddrage viden eller synspunkter, som ikke allerede er blevet nævnt i din opgave. Denne del af opgaven bør oftest holdes kort og præcis, og skal være en gennemgang af det du allerede har nævnt. Husk at du her skal vise hvordan din problemformulering er blevet besvaret.

Del artiklen

Skriv et svar

Du vil måske også synes om