Studieteknik – Maksimer dit gennemsnit

Har du fokus rettet mod en videregående uddannelse, som har et karaktersnit som adgangskrav? Eller vil du sikre dig et […]

Image
Mathias Skov Jensen 30-01-2016
Image

Har du fokus rettet mod en videregående uddannelse, som har et karaktersnit som adgangskrav? Eller vil du sikre dig et godt karaktersnit for at kunne holde dine fremtidsmuligheder åbne? Her kommer et let-at-følge tip til gymnasieeleven

Med en ordentlig skovlfuld af fag der skal passes, kan det hurtigt blive uoverskueligt at skulle fordybe sig i alle. Her er mit råd;

“Brug mest tid på de fag du afslutter det pågældende år”

Hvis du fx går i 1g eller 2g, og skal til at afslutte eksempelvis matematik, tysk, engelsk eller et hvilket som helst andet fag, så kan du med fordel vælge at bruge størstedelen af din tid på at fokusere på det, eller de, fag som du afslutter det pågældende år.

Steg med ca. 4,5 karakterer!

Jeg brugte selv denne studieteknik i gymnasiet, og det lykkedes mig at hæve mit karaktersnit med ca. 4,5 karakterer fra 1.g til 3.g.

En anden fordel ved denne studieteknik er, at man langsomt får vendt sig til at studere. Da antallet af fag man afslutter stiger fra 1g til 2g, og fra 2g til 3g, så får man langsomt lært at kunne fokusere og fordybe sig.

Når du i løbet af 1g og 2g langsomt får vendt dig til at kunne fokusere på fagene i sig selv, så vil du være godt rustet til at klare dig igennem 3g.

Da der er mange faktorer der kan spille ind, så kan jeg ikke garantere at dette vil maksimere dit gennemsnit, men jeg er overbevist om at du forhøjer dine chancer ved at bruge denne studieteknik.

Bliv bedre til at studere!

Jeg er overbevist om, at en stor del af min egen fremgang i gymnasiet kom af et følge denne studieteknik, da jeg langsomt blev bedre og bedre til at studere, og jeg er overbevist om at den også vil kunne hjælpe dig. Du skal derfor være mere end velkommen til at følge dette tip.

God fornøjelse, og held og lykke med det hele!

Og husk nu, også at sætte tid af til at have det sjovt – gymnasiet er en fantastisk tid, og en tid som man aldrig kan få igen. Sørg for at gøre den mindeværdig.

Del artiklen

Skriv et svar

Du vil måske også synes om