Mundtlig eksamen: Her er 4 hemmelige tricks til et 12-tal

Har du helt styr på, hvordan du hiver 12-tallet hjem, selvom du måske i virkeligheden ikke har helt 100 % […]

Image
Jonas Larsen 30-05-2017
Image

Har du helt styr på, hvordan du hiver 12-tallet hjem, selvom du måske i virkeligheden ikke har helt 100 % styr på dit pensum? Disse 4 tricks kan føre dig langt til en mundtlig eksamen!

1. Brug din undervisers sætninger

Mennesker elsker at høre sig selv tale. Derfor elsker mennesker også at høre deres egne udtryk. Det gælder også (i særdeleshed) din lærer. Det viser yderligere, at du virkelig har lyttet efter i timerne! Prøv at lægge mærke til, hvordan din lærer snakker om bestemte emner. De beskriver dem med nogle bestemte termer, og de bruger ofte de samme sætninger. Hvis du kan implementere de sætninger og termer ind i din egen eksamen, så er du helt sikkert et skridt tættere på et 12-tal.

2. Smil og grin

Det er vigtigt at virke glad til en mundtlig eksamen. Lad som om, at det er en dejlig dag, og at du ikke er nervøs. Grin, når der bliver lavet en joke, og sørg generelt for at holde den gode stemning. Fake it ‘til you make it! Hvis det virker som om, at du rent faktisk gerne vil være der, så vil det få positiv indvirkning på din karakter.

3. Lad som om, du elsker dit fag

Det kan godt være, at du hader det fag, du skal op i – men prøv at lade som om, at du elsker det. Til eksamen kan du bruge sætninger som “… og det er jo netop super interessant, fordi..” og “… gennemgår lige nu en udvikling, som bliver virkelig spændende at følge” osv. Bare fyr ind med sætninger som viser, at du er interesseret i faget, selvom du måske slet ikke er det.

4. Brug dit kropssprog, og klæd dig ordentligt på

Der er mange, der påstår, at det ikke gør nogen forskel, hvordan du klæder dig på til eksamen, og at dine lærere kun kigger på din viden. Det er ikke altid korrekt. Der er ingen, der siger, at du skal møde op i jakkesæt eller gallakjole, men tænk over, hvad du tager på. Prøv at fremstå som en seriøs studerende, der tager eksamen alvorligt, og lad dit kropssprog følge med. Seriøse elever får seriøse (top)karakterer.

Al held og lykke til din eksamen!

Del artiklen

Skriv et svar

Du vil måske også synes om